En gruppe forskere har med en ny Campbell forskningsoversigt forsøgt at kortlægge, hvilken betydning ændringer i normeringer og gruppestørrelser har for børns trivsel og udvikling i dagtilbud.
Det er dog ikke muligt at konkludere noget ud fra forskningsoversigten, da der eksisterer for få effektstudier af emnet og så godt som ingen af nyere dato.
Ifølge forskernes metaanalyse ser det dog ud til, at både normeringer og gruppestørrelser kan have stor betydning for den pædagogiske kvalitet og herved også børnenes trivsel.
Den nye Campbell forskningsoversigt peger derfor på nødvendigheden af at foretage nye effekstudier af, hvad normeringer og gruppestørrelser i de skandinaviske dagtilbud betyder for børnenes læring og trivsel og særligt for børn under to år.