Børne- og undervisningsministeriet har igangsat forarbejdet til en ny undersøgelse af kvaliteten på dagtilbudsområdet.
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) ønker at få foretaget en kvalitetsundersøgelse af dagtilbudsområdet. Det fremgår af “Aftale om kommunernes økonomi for 2022”.
Undersøgelsen skal tage afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, den danske dagtilbudstradition samt øvrig relevant data. Undersøgelsen skal give indsigt i dagtilbuddenes kvalitet og hvilken betydning denne har for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.
VIVE og EVA har sammen fået til opgave at stå for det forarbejde, der skal danne et vidensbaseret grundlag for udarbejdelsen af kvalitetsundersøgelsen (form, indhold og proces).
Det er målet, at den endelige kvalitetsundersøgelse af dagtilbudsområdet er færdig i løbet af 2023.
Fundene i kvalitetsundersøgelsen skal danne basis for regeringens og KL’s understøttelse af udviklingen af kvalitet på dagtilbudsområdet.