Klovnen som samarbejdspartner

Hvorfor er et samarbejde mellem sygeplejersker og hospitalsklovne vigtigt? Og hvordan opnår de et vellykket samarbejde omkring det syge barn? Det har en specialeafhandling undersøgt, og konklusionen er enkel: Et godt samarbejde øger barnets trivsel.

Artiklen er udgivet i fagmagasinet Børnesygeplejersken, 2015.

Foreningen Danske Hospitalsklovne sender et stigende antal hospitalsklovne ud på landets hospitaler, hvor de, i samarbejde med blandt andet sygeplejersker, arbejder på at give barnet en god hospitalsoplevelse trods sygdom. Med flere og flere hospitalsklovne på hospitalerne er det højaktuelt, at både klovne og sygeplejersker er opmærksomme på, hvordan de skaber et professionelt og konstruktivt samarbejde. Specialeafhandlingen ”Klovneri for Alvor” har undersøgt betydningen af hospitalsklovne og sygeplejerskers samarbejde og kan derfor hjælpe dem på vej.

BETINGELSER I ARBEJDET

Der er væsentlige forskelle på sygeplejersker og hospitalsklovne. De indtager forskellige roller på hospitalet og arbejder derfor også under forskellige betingelser: Sygeplejersken skal behandle, fx give barnet medicin og indsprøjtninger. Behandlerelementet kan virke som en begrænsende betingelse for sygeplejerskens kontakt med barnet, da sygeplejersken ofte må have fokus på og i visse tilfælde gennemtvinge behandlinger af barnet. Hospitalsklovnens rolle er til gengæld primært fx at aflede, skabe stemningsbrud og glæde hos barnet. Specialeundersøgelsen viser, at det faktum at sygeplejersken primært er sammen med barnet i situationer, hvor der behandles eller gives information, betyder, at hun sjældnere end hospitalsklovnen kan hjælpe barnet med at fokusere på andet end behandling og sygdom.

Samtidig har hospitalskulturen traditionelt set været præget af en videnskabelig rationalitet, hvor ansatte forventedes at holde fokus på behandlerelementet. Dette medfører muligvis til stadighed begrænsninger for, hvilken adfærd der er acceptabel blandt de ansatte i tilgangen til patienten, og at fjolle kan derfor fx virke grænseoverskridende og upassende:

 ”Og så siger hun [hospitalsklovnen] et bandeord. Så synes de bare, hun er total idiot ikke. Og det kan jeg ikke gøre på samme måde. Det kan jeg ikke. Fordi jeg er informativ.”, fortæller en sygeplejerske i undersøgelsen.

Sidst men ikke mindst præger travlhed ofte sygeplejerskers arbejde, hvilket ifølge en sygeplejerske i undersøgelsen kan betyde, at behandlingssituationer prioriteres frem for andre former for samvær med de indlagte børn:

”Hvis jeg nu har rigtig, rigtig mange sygeplejefaglige opgaver inde hos en patient. Så bliver jeg – altså dét skal jeg. Altså, jeg kan bedre udskyde en samtale.”

NÅR KLOVNEN KOMMER…

Det er altså tydeligt, at hospitalsklovnen og sygeplejersken har forskelligt udgangspunkt for, hvordan de kan opføre sig på hospitalet og møde barnet, da klovnen ikke skal behandle, gerne må opføre sig fjollet og ikke ligger under for samme tidspres som sygeplejersken. Klovnens anderledes handlemuligheder kan gavne barnet, så det mestrer indlæggelsen og konkrete behandlingssituationer bedre – dels fordi klovnen kan fokusere mere på de raske sider af barnet, og dels fordi klovnen med sit skæve væsen kan aflede barnet, skabe stemningsbrud og mindske dets angst.

Klovnens tilstedeværelse styrker ikke kun barnet, men giver også sygeplejersken nye og positive muligheder for at handle anderledes – fx kan sygeplejersken bedre udføre behandlingen, når klovnen afleder barnet, så modstand og frygt mindskes. En sygeplejerske i undersøgelsen fortæller bl.a. om betydningen af klovnens tilstedeværelse: ”Barnet mestrer at sidde og få taget en blodprøve, som det ellers ville være bange for”.

Samtidig åbner klovnen op for, at det bliver mere tilladt at fjolle: ”Jeg kan godt lide, at der bliver lavet sjov og ballade, men jeg er faktisk ikke ret god til at selv at opfinde det. Der er Frida [hospitalsklovnen] en god rollemodel i forhold til, at vi andre kan lave noget sjov”, forklarer en sygeplejerske.
Desuden kan klovnens fokus på det raske barn betyde, at sygeplejersken får øje på nye styrker hos barnet: ”Jeg tror egentlig godt, at jeg kan se et barn, der kan noget mere, når Frida [hospitalsklovnen] er der, end hvis hun ikke er der.”.

Disse eksempler viser, at et godt samspil mellem sygeplejerske og klovn faktisk kan øge barnets handleevne, så barnet formår at mestre flere situationer på en positiv måde, hvilket har en positiv indflydelse på barnets trivsel.

SAMMEN ER VI STÆRKEST

Hvordan skaber man så et godt samarbejde omkring barnet? For at kunne nyde godt af hinanden på arbejdspladsen og i mødet med barnet er det altafgørende, at sygeplejerske og hospitalsklovn anerkender hinanden som professionelle samarbejdspartnere.

Specialeundersøgelsen viser, at de indbyrdes roller skal være afklarede, så sygeplejersken ikke er bekymret for, at klovnen overtager eller forstyrrer hendes job, og så klovnen forstår, hvornår klovnen skal og ikke skal deltage i en situation. Sygeplejerskers viden, om hvornår og hvordan de kan inddrage klovnen i samarbejdet med barnet på en konstruktiv måde, har desuden afgørende betydning for et godt samarbejde:

”I de der sammenhænge, hvor vi hjælper hinanden op til et eller andet operativt indgreb, der er det guld værd. Det betyder jo, at mit arbejde bliver nemmere.” fortæller en sygeplejerske.

Specialeundersøgelsen viser endvidere, at faglig sparring og løbende dialog mellem klovn og sygeplejerske er en afgørende faktor for et fortsat godt samarbejde.

Med det stigende antal hospitalsklovne på hospitalerne er det væsentligt at optimere samarbejdet mellem sygeplejersker og klovne. Der er heldigvis allerede mange eksempler på gode samarbejder, men der er også plads til forbedringer. De opnås bedst ved fælles fokus og dialog om opgaven, så sygeplejersker og hospitalsklovne også fremadrettet sammen kan skabe den bedste hospitalsoplevelse for det indlagte barn og dermed øge barnets trivsel.