Højtbegavede børn i dagtilbud

I kategorien “Specialehjørnet” præsenteres kandidatspecialer om børneliv i en kort form.

Præsentation af specialet

Titel: Højtbegavede børn i dagtilbud – et neuropædagogisk perspektiv på trivsel og udvikling.

Forfatter: Emilje Sophie Nordgård.

Uddannelsesinstitution: DPU Emdrup, Aarhus Universitet.

Fag: Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik.

Udgivelsesår: 2020.

Bedømmelse: 7.

Problemformulering: Hvordan oplever forældre til højtbegavede børn, at børnenes trivsel og udvikling sker i overensstemmelse med børnenes behov? Hvorledes kan pædagogisk praksis udformes og foregå for at tilgodese højtbegavede børns behov i dagtilbud?

Teoretisk afsæt: Neuropædagogik.

Metode: Mixed methods: kvalitative interviews samt kvantitativt spørgeskema.

Beskrivelse: Specialet undersøger, hvorledes højtbegavede børn fra 0-6 år trives og udvikles i dagtilbud i Danmark.

Dette søges belyst gennem et neuropædagogisk perspektiv for bedre at forstå højtbegavede børns behov, efter hypotesen om at højtbegavede børns intellektuelle udvikling relateres til hjernen og at deres omgivende miljø har indflydelse på deres trivsel og udvikling.

Specialet baseres på mixed-methods og består således af både kvalitative interviews med forældre til højtbegavede børn samt en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til højtbegavede børn.

Konklusion (opsummeret): Forældre til højtbegavede børn oplever som udgangspunkt, at deres børn trives i dagtilbud. Dog viser en nærmere undersøgelse af denne trivsel, at der er store variationer i graden af trivsel hos de højtbegavede børn. Forældrene oplever, at børnenes behov adskiller sig fra det almindeligt forventelige for alderen og særligt opleves en asynkron udvikling hos børnene – med store følgevirkninger for både trivsel og udvikling. Børnenes høje begavelse og hvordan disse børn mødes af de voksne, kan således have indgribende og stor betydning for børnenes dagligdag i institutionskontekst.

Specialeundersøgelsen peger på, at ændringer i dagtilbudsmiljøet, fx frihed til at følge eget initiativ og inddragelse af flere sanser, kan være et kvalificeret bud på fremadrettet pædagogisk praksis.

Specialet i praksis

Hvorfor er specialets emne aktuelt?

I Danmark år 2020 går langt størstedelen af alle børn mellem 0-6 år i dagtilbud. Dagtilbudsloven beskriver blandt andet at formålet med dagtilbud er at: ”(…) fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer(…)”. Undersøgelser peger på, at 40% af højtbegavede skoleelever mangler faglige udfordringer og trives mindre godt socialt. De højtbegavede børn, der oplever mistrivsel i skolen, har for langt de flestes tilfælde også været en del af daginstitutionsverdenen inden skolestart, og spørgsmålet er, om børnegruppens trivsel allerede bør belyses og bearbejdes med særlig opmærksomhed inden skolestart.

Hvad kan vi i praksis bruge den nye viden fra specialet til?

Specialet kan bruges som afsæt for mulige justeringer, der kan foretages af forældre og pædagogisk personale i daginstitutionerne. De højtbegavede børns, ofte asynkrone, udvikling sætter børnene i en position, hvor deres læringspotentiale muliggør hurtig faglig progression, mens deres sociale- og emotionelle udvikling risikerer at have negativ indvirkning på deres møde med skoleverdenen. Specialet kan bruges således, at både forældre og skole kan øge sandsynligheden for at imødekomme barnet og derved komme adfærdsvanskeligheder og trivselsproblemer i forkøbet ved en tidlig identifikation og indsats rettet mod høj begavelse i dagtilbuddet.

Vil du vide mere?

Læs specialet: Specialerapport – Højt begavede børn i dagtilbud

Kontakt: Emilje Sophie Nordgård, emiljenord@gmail.com.