Børns Vilkår har undersøgt, hvordan børn har oplevet hverdagen i dagtilbud i tiden efter covid-19-nedlukningen af Danmark.
Da Danmarks dagtilbud i april 2021 genåbnede efter covid-19-nedlukningen, organiserede mange dagtilbud hverdagen anderledes for at begrænse smitten af covid-19.
Flere steder har børnene skullet sige farvel til forældrene udenfor dagtilbuddets hovedindgang, børnene har været inddelt i nye grupper med bestemte voksne og i særlige legezoner. Afstand, håndvask og afspritning er også blevet en fast del af de daglige rutiner for mange børn i dagtilbud.
Børns Vilkår har foretaget en undersøgelse af børnenes egne oplevelser af den nye hverdag efter genåbningen. Undersøgelsen baserer sig på interviews med 39 børnehavebørn fra seks dagtilbud. Interviewene er lavet i maj 2020.